Menu

U2-U4 - Bold og bevægelse

Leg, bevægelse og boldglæde for de mindste

Efter sommerferien lancerer Karlslunde IF et nyt og trygt bevægelsestilbud for vores yngste medlemmer: Bold & Bevægelse.

Bold & Bevægelse er ikke traditionel fodboldtræning, gymnastik eller rytmik. Det er et legende univers, hvor børn og forældre sammen udforsker bevægelse, motorik og bold gennem sjove lege og aktiviteter – med fokus på glæde, tryghed og fællesskab.

Tilbuddet henvender sig til børn i alderen 2–4 år, som deltager sammen med mindst én forælder. Børnene skal kunne gå selv og have lyst til at være sammen med andre børn og voksne. De ældste børn vil, når tiden er rigtig, blive opfordret til at fortsætte på et af Karlslunde IF’s øvrige fodboldhold.

Forældrene er en aktiv del af træningen og deltager i alle lege og øvelser. Sammen med klubbens frivillige instruktører hjælper forældrene barnet med at udforske bevægelse, balance, koordination og leg med bold – alt sammen i barnets tempo.

Sådan foregår en træning (45 minutter – én gang om ugen)

Fælles velkomst
Legende opvarmning
Fri leg på opbyggede baner med forældrestøtte
Fælles lege og aktiviteter
Fri leg igen
Afsluttende fælles leg
Farvel og fælles oprydning

Det første Bold & Bevægelse-hold starter i uge 34 (3. uge i august).
Tid og sted meldes ud via vores Facebook-gruppe – vi anbefaler derfor, at I melder jer ind og følger med i opslagene.

De første to gange er gratis, hvorefter prisen er 400 kr. pr. halvår.

👉 Facebook-gruppe:
https://www.facebook.com/groups/1019873817157654

Vi glæder os til at byde både børn og forældre velkommen til masser af bevægelse, smil og fælles oplevelser i Karlslunde IF 💙⚽

Luk