Menu

De sidste forberedelse og meget mere

image
21. marts 2018 kl. 07:57

Nyt, nyt, nyt ....

 

Det var ikke et tyrkisk hold som blev den sidste modstander i Tyrkiet. Det blev Agrobiznes fra den tredje bedste række i Ukraine. De ligger pt. nummer 1 med 10 point ned til nummer 2, og har vundet de sidste 16 ud af 17 kampe. Det var en kamp hvor KIF stillede op med friske ben og nemt kunne havde spillet 100% med. Desværre var dommeren dominerede i flere målafgørende situationer, som ikke gik vores vej. Kampen endte 4-1 til holdet fra Ukraine og det var Andreas Stær som scorede Karlslundes enlige mål.

Vores Danmarkserieholds sidste træningskamp blev spillet i lørdags d. 17. marts på kunsten. Modstanderne var Avedøre som også spiller i Danmarksserien. I første halvleg var Avedøre mest på bolden og kom frem til gode chancer. Efter et kvarters spil havde Avedøre flere nærgående chancer men de blev alle sparket over mål. Inden pausen havde Karlslunde en godt skud på åben chance, men Avedøres målmand reddede flot. I anden halvleg fik Karlslunde mere spil og Avedøre havde sværere ved at holde fast i bolden og finde medspillerne. Alligevel kom Avedøre til en fri chance, men skuddet blev flot reddet af målmand Patrick Christensen. Efter et fortsat pres kom Karlslunde foran 1-0 efter et hjørnespark, hvor bolden fik lov at passere til bagerste stolpe, hvor Christian Larsen havde let ved at score.
I store del af resten af kampen kom det til chancer i begge ender. Med 10 minutter tilbage fik Avedøre en friløber, men igen halvklarede Patrick men bolden sprang desværre ud til en spiller fra Avedøre, som på flot vis sendte bolden i nettet til stillingen 1-1, som også blev kampens slutresultat.

  

 Martin Silfverber Hansen

Lige før opholdet i Tyrkiet blev Martin Silfverberg Hansen, også blot kaldet Hansen, introduceret som ny spiller i truppen. Martin kommer fra 2. holdet og siger: ”Jeg er glad for at komme med i en trup som spiller godt. Jeg glæder mig til at spiller bedre fodbold og vise hvad jeg kan”. Det har været Martins første tid sammen med holdet men han er meget glad over modtagelsen: ” Alle har været gode til af tage imod mig, og alle har det godt med hinanden, så det er bare super fedt at være i Tyrkiet og være en del af holdet.” Til slut tilføjer Martin: ”Jeg vil give mig 100 % hele tiden og jeg vil gøre alt for at vinde alle kampe, så vi kan overleve i Danmarksserien. Jeg vil hjælpe holdet på hele banen som back og forhåbentlig kan jeg spille mig i start 11’eren.”

 

   Jesper Larsen "Jelle"

Også Jesper Larsen, også bare kaldt Jelle, er ny i truppen. Jelle kommer fra Mosede Boldklub og glæder sig til at blive en del af truppen. ”Jeg vil gerne se om den rutine og ro som jeg har med i bagagen kan bidrage til at holdet overlever i Danmarksserien og jeg ville gerne prøve mig selv af på lidt højere niveau igen. Jeg glæder mig meget til at blive en del af truppen både sportsligt såvel som socialt. Men vigtigst af alt, glæder jeg mig til at fejre, at vi forhåbentlig bliver i Danmarksserien” siger Jelle og afslutter det lille interview med: ”Som truppens alderspræsident og i kraft af min erfaring kommer jeg helt sikkert til at tilføre noget ro og kommunikation til holdet. Ellers er jeg en alsidig spiller som altid giver mig 100 % på banen og jeg håber at få en afgørende rolle når jeg har spillet mig ind på holdet, og dermed være med til at sikre endnu en sæson i DS.”

 

  Sebastian Hansen "Biz"

Som om det ikke var de eneste nyhedder, så blev det også offentliggjort , at den gamle Karlslunde dreng Sebastian Hansen, også bedre kendt som Biz, bliver ny anfører. ”Vi mener vi har truffet det rigtige valg, men har haft flere inde i vores overvejelser. Men vi mener Biz besidder de egenskaber, som en anfører skal have.” siger cheftræneren om valget. ”Han skal påtager sig det ansvar, som en anfører bliver givet. Han støtter truppen og de unge spillere vi har og er led mellem truppen og trænerteamet.” fortsætter Henrik. Sebastian selv siger: ”Jeg er stolt over at være anfører og være med til at repræsentere holdet. Jeg vil forsøge at være en ledertype, som guider og hjælper truppen samtidig med, at jeg vil yde det maximale hver eneste gang vi træner og spiller”.

Så mange var nyhederne denne gang. Nu ser alle frem til første afsnit af kampen for overlevelse i Danmarksserien. Det sker allerede nu på lørdag d. 24. marts kl 14, hvor holdet skal en tur til Herlev. Herlev ligger nummer 2 i rækken og ved det seneste opgør blev det til 2-0 til Karlslunde hjemme på stadion. Holdet kan bruge al den opbakning der kan mobiliseres, så tag endelig turen til Herlev Stadion, Tvedvangen 200, 2730 Herlev.

Luk