Menu

Talenter på vej

image Billedet er taget fra en kamp i Danmarksserien i mangle af foto fra U19
16. september 2017 kl. 09:17

Talenter godt på vej i Karlslunde

 

Karlslunde IF, Fodbold er godt på vej til at udklække dygtige talenter i de ældste ungdomsrækker.

Udviklingen vendt! Talenterne forsvinder ikke efter konfirmations alderen, tværtimod kommer der jævnligt tilgang til holdet fra bl.a. Solrød og Greve. Træner Søren Reisz har trænet holdene, der nu er blevet U17 og U19, igennem de sidste 10 år. Som Søren udtaler: "spilerne har virkeligt fundet sammen og fået skabt et fedt kammeratskab. Spillerne har gennem alle årene vist at de hører som ’Mesterrække’ hold og har hvert år præsteret topplaceringer". Søren fremhæver også forældrene, som med stort engagement har hjulpet til med at skabe rammerne for holdet.

Spillerne står foran en skillevej. Skal hele holdet blive sammen, er der boblere til Karlslundes Danmarksseriehold, det er som altid svære beslutninger for disse unge mænd. Næstformanden Johnny Fussing udtaler: "at klubben håber på sigt at kunne generere spillere til såvel Danmarksserieholdet som klubbens 2. hold og netop de nuværende U17 og U19 årgange vil blive søgt integreret med seniorerne på bedst mulig måde og i tæt samarbejde med Søren og hans team omkring holdene".

U19 holdet spiller udekamp mod B73, Slagelse nu på søndag d. 17. september. Karlslunde ligger nummer 3 i rækken med 10 point efter 5 kampe mens B73, Slagelse ligger nummer 4 med 9 point, så der er lagt op til et spændende opgør. Der er heldigvis mange forældre som drager med holdet til Slagelse, så drengene får helt sikkert en god opbakning derfra.

Næste hjemmekamp på Karlslunde Stadion er den 23. september, hvor holdet møder Ringsted IF. Ringsted ligger lige nu nummer 7 men placeringerne ændres jo nok i den kommende weekend, hvor Ringsted i øvrigt også på søndag skal en tur til Allerød.