Menu

Talenter på vej

image Billedet er taget fra en kamp i Danmarksserien i mangle af foto fra U17
16. september 2017 kl. 09:17

Talenter godt på vej i Karlslunde

 

Karlslunde IF, Fodbold er godt på vej til at udklække dygtige talenter i de ældste ungdomsrækker.

Udviklingen vendt! Talenterne forsvinder ikke efter konfirmations alderen, tværtimod kommer der jævnligt tilgang til holdet fra bl.a. Solrød og Greve. Træner Søren Reisz har trænet holdene, der nu er blevet U17 og U19, igennem de sidste 10 år. Som Søren udtaler: "spilerne har virkeligt fundet sammen og fået skabt et fedt kammeratskab. Spillerne har gennem alle årene vist at de hører som ’Mesterrække’ hold og har hvert år præsteret topplaceringer". Søren fremhæver også forældrene, som med stort engagement har hjulpet til med at skabe rammerne for holdet.

Spillerne står foran en skillevej. Skal hele holdet blive sammen, er der boblere til Karlslundes Danmarksseriehold, det er som altid svære beslutninger for disse unge mænd. Næstformanden Johnny Fussing udtaler: "at klubben håber på sigt at kunne generere spillere til såvel Danmarksserieholdet som klubbens 2. hold og netop de nuværende U17 og U19 årgange vil blive søgt integreret med seniorerne på bedst mulig måde og i tæt samarbejde med Søren og hans team omkring holdene".

U17 holdet spiller næste hjemmekamp den 23. september, hvor holdet, ligesom U19, møder Ringsted IF. Ringsted ligger lige nu nummer 5 i rækken med 6 point for 4 kampe mens Karlslunde indtager 10. pladsen med 0 point for 3 kampe. Det bliver en vigtig kamp, hvor 3 point vil lune godt i stillingen i rækken. Den først kommende weekend ser det ud til at Karlslunde sidder over mens Ringsted i går spillede hjemme mod Bafsværd BK og vandt 3-0.