Menu

Seneste nyt fra førsteholdet

image
17. juli 2019 kl. 07:51

Truppens sammensætning

Set ifht. vores trup, siger vi farvel til 3 spillere. Christian Larsen og Andreas Stær skal på officerskolen i Aalborg og Mikkel Fahlen skal til USA i 4 år for at spille fodbold og uddanne sig.

Vi ønsker dem alle held og lykke og hvem ved - måske på gensyn?

Pt kan vi byde velkommen til 2 nye spillere udefra ligesom vi er blevet kontaktet af et par spillere mere. Vi får se, om de starter op i klubben eller skal prøve sig af på højere niveau.

Det er meget glædeligt, at Mark Moesgaard er tilbage i KIF. Velkommen til Mark. Mark er en dygtig spiller, som i min optik var Slagelses bedste individuelle spiller. Mark passer perfekt ind i den form for fodbold vi praktiserer og dækker de offensive pladser; han er bomstærk, har fart og er meget kreativ i sit spil.

Vi skal også byde velkommen til Benjamin Laursen som kommer fra Brøndbys u-19 masterclass. Benjamin dækker stopper-positionerne og 8’eren. Benjamin er skolet godt og vil komme relativt nemt ind i vores  spillestil. Der er høje forventninger til begge.Desuden har vi også valgt at hive egne ungdomsspillere op i truppen. Nicklas Sørensen kommer fra vores u.17 trup og er yderst talentfuld, har speed og ved hvor målet står, hvilket vi så mod Herlev, hvor han lavede to mål. Fra u.19 kommer Frederik Waldajer og Jonas Buch, der begge har vist sig frem gennem træninger og træningslejren i Tyrkiet. Begge er de unge talentfulde spillere med et stort KIF-hjerte under trøjen, som nok skal bringe dem langt.

Ny DS-pulje for 2019/20

Den nye pulje ser interessant ud. (Se den her til højre) Som en klog mand en gang sagde: “man skal kunne slå alle, hvis man vil rykke op”. På papiret er B1908, GVI og vi selv kandidater til en oprykningskamp. Men der er altid et hold eller to, som overrasker positivt. Ishøj med økonomi i ryggen, ved man aldrig hvor man har. Der sker allerede en del.  Avedøre havde også en flot første halvsæson, for så at gå helt i stå. Nu har de skiftet træner. De ligner en ‘dark horse’ i toppen af rækken.


Men vi skal være klar, koncentreret og modige i alle kampe. Vi har ikke de bedste resultater mod AB Tårnby og andre hold fra bunden, så det bliver nok en større udfordring end topkampene. Desuden har vi også Greve igen to gange på udebane! Der kommer knald på for alle spillere vil være ivrige efter at slå lokalrivalerne.

Målsætning. 

Vores egne forventninger er minimum top 3, hvilket også er realistisk. Vi vil meget gerne slå vores egen klubrekord fra den netop afsluttede sæson. Vores trup er sulten og stadig ung, så vi tror på os selv og vil spille op til dans med alle.

Forberedelser.

Optakten til sæsonen byder på 3 træningskampe mod hhv. Fremad Valby hjemme d. 13/7, Holbæk ude d. 20/7 og FA 2000 hjemme d. 27/7. De 2 første kampe er spillet og det er blevet til 2 nederlag. 4-2 til Fremad Valby og 3-2 til Holbæk, så vi nærmer os en uafgjort. Den, og sidste træningskamp spilles på Strandgaard Park nu på lørdag d. 27. juli kl 11 og det er sidste chance for at opleve holdets opvarmning til turneringen.

Sæsonstart.

Første “rigtige” kamp spilles lørdag d. 3. august kl. 13 på Strandgaard Park, hvor både holdet på banen og i FC Kiffen stiller i stærkeste opstilling. Allerede onsdag d. 7. august kl.18 løber holdet igen på banen. Denne gang er det i Sydbankpokalen, hvor Karlslunde har trukket Herlev IF og derfor skal spille deres næste kamp på udebane i Herlev. Der er god plads på Herlev Stadion, så pak bare aftensmaden og tag med til pokalkamp på udebane tirsdag d. 6. august kl. 18. Vi ser frem mod endnu en spændende sæson med masser af underholdning på Strangaard Park og på stadions rundt om i regionen. Vel mødt og kom glad.

Luk