Menu

Hjemmekamp mod 1'eren og U15 i Elite Øst

image
22. april 2018 kl. 09:27

Så er det igen tid til hjemmekamp og denne gang på Stadion mod rækkens suveræne nummer 1, Slagelse B&I, som topper rækken med 44 point. KIF "hænger" stadig på sidste pladsen men gør det godt mod de store. Tidligere blev det til sejr mod rækkens nummer 4 fra Ledøje og i den forgangne weekend blev det til 2-2 ude mod Stenløse. Det er blevet til 3 point i de første 4 kampe og der er stadig kun 7 point op til nummer 5. Kampen på lørdag ser på papiret svær ud men holdet giver aldrig op og kæmper til det sidste, hvilket de beviste ude mod Stenløse, hvor det udlignende mål blev scoret i det 94. minut. Oplev det selv og tag på Stadion på:

Lørdag d. 28. april. kl .13

og vær med til at støtte holdet når de løber på banen for at hente yderligere point til regnskabet.

Som opvarmning til kampen i Danmarksserien spiller vores U15 i Elite Øst mod rækkens nummer 6 fra Roskilde KFUM. Roskilde har 6 point efter 4 kampe mens Karlslunde topper rækken med 13 point for 5 kampe. Det ligner altså et suverænt U15 som stiller op, så kig forbi allered kl 11 og endnu en fodboldoplevelse med hjem fra Stadion.

OBS, OBS: U15 Kampen er, pga stadionbanens tilstand, flyttet til kunsten

Luk