Menu

Første træningskamp i Tyrkiet

image
13. marts 2018 kl. 12:20

Første sejr i hus

Førsteholdet er, som det måske er bekendt, på trænings lejr i Tyrkiet. Her skal der spilles et par kampe mod højt rangerende hold fra hhv. Rusland og Tyrkiet. Den første kamp er spillet og her var modstanderen et ”Superligahold” fra Rusland. Det blev en hård kamp for drengene fra Karlslunde men efter 90 minutter stod det klart, at Danmarksserieholdet kunne gå fra banen med en sejr på 2-1. Virkelig en flot præstation. Nu  venter så kampen mod et tyrkisk hold fra den næstbedste række.

Når holdet kommer hjem næste fredag, er det ikke mange timers hvile de kan nå at få. Allerede

SØNDAG DEN 18. MARTS kl. 14:00 på KUNSTEN v. Karlslunde Hallerne

spiller de forårets sidste træningskamp. Det bliver mod Avedøre, som også spiller i Danmarksserien. Avedøre ligger på 9. pladsen i pulje 2 mens Karlslunde ligger nummer 10 i pulje 1.

Når du så alligevel er på stadionområdet, så skulle du prøve at kigge ind på selve stadion. Der vil du se et stadigt voksende antal skilte pryde banderne rundt om banen. Rigtig mange lokale virksomheder støtter op om fodbolden i Karlslunde og en af måderne er altså at købe et reklameskilt, som får plads omkring banen på stadion. Skulle du få lyst til at støtte eller kender du én som vil, så kontakt os endelig via mail til: 2690@mail.dk.

Luk