Menu

Træner til U14 søges

image
27. juni 2018 kl. 10:14

Fodbold søger træner til U14 drenge. Holdet består af 17 spillere, som er tilmeldt 11 mands niveau 2 med ambitioner om at rykke op. Der er lagt op til træning 3 gange om ugen, hvoraf den ene gang er med årgangen over under ledelse af denne årgangs træner. Ud over førsteholdstruppen er der på årgangen 13-15 spillere, som danner andetholdet. Disse spillere går mest op i hygge og spiller enkelte 8-mands stævner i løbet af året.

Vi forventer, at vores nye træner som minimum har B1 trænerkursus og/eller har erfaring fra en tid som spiller på et vist niveau. Den nye træner kan se frem til at møde nogle friske, søde og engagerede drenge og det er vigtigt, at personen tilfører holdet noget nyt samtidig med at der fokuseres på de individuelle spillere. Fra klubbens side kan der ydes en form for godtgørelse.

Generelt mangler vi fodbold personer til ungdoms afdelingen, så hvis du har tid og lyst til at prøve kræfter som frivillig enten som træner eller som assistance, så er du mere end velkomme til at henvende dig til os.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, så kontakt klubbens næstformand Johnny Fussing på naestformand@karlslundefodbold.dk

Luk